Hvem er dataansvarlig
naja.vision er lavet af Peter Chr. Jørgensen Holding ApS, Søndertorv 21, 1., 6000 Kolding, Danmark (CVR-nr. 40959920). Peter Chr. Jørgensen Holding ApS er dataansvarlig for de personoplysninger, der er beskrevet her. Du kan skrive til hello@naja.vision om alt på denne side.
Hvilke oplysninger der gemmes
Når du skriver dig på ventelisten, gemmer naja.vision:
- dit fornavn og din mailadresse
- hvad du arbejder med, hvis du vælger det
- hvor du har hørt om naja.vision, hvis du fortæller det
- hvornår du skrev dig op, og hvilken version af samtykketeksten du sagde ja til
- det sprog, du brugte siden på
- hvor du kom fra, hvis linket, du fulgte, havde kampagneparametre (for eksempel
utm_source) - dit svar, hvis du svarer på en mail
Siden har ingen reklamescripts, sporingspixels eller cookies. Mails til listen bliver heller ikke sporet: intet registrerer, om du åbner dem, eller hvilke links du klikker på.
Besøgsstatistik
Besøg på siden bliver talt med Fathom Analytics. Fathom bruger ikke cookies og indsamler ikke personoplysninger, så et besøg kan ikke føres tilbage til dig eller følges videre til andre sider. Statistikken viser tal, for eksempel hvor mange der har besøgt siden, og hvilke sider de har læst. Se Fathoms privatlivspolitik.
Hvorfor
Dine oplysninger bruges til én ting: mails om naja.vision, først og fremmest for at fortælle dig, når naja.vision åbner. Oplysningerne om, hvad du arbejder med, hvor du har hørt om naja.vision, og eventuelle svar fra dig giver et billede af, hvem naja.vision er til. Der kommer sjældent mails. Behandlingsgrundlaget er dit samtykke, som du giver, når du skriver dig op.
Beskyttelse mod spam
Formularen bruger Cloudflare Turnstile til at tjekke, at det er et menneske og ikke en bot, der skriver sig op. Turnstile ser på tekniske signaler fra din browser, udelukkende til det tjek. Turnstile sætter ikke reklamecookies og følger dig ikke rundt på andre sider. Se Cloudflares privatlivstillæg for Turnstile.
Hvor oplysningerne opbevares
Dine oplysninger opbevares i en database, som drives af Cloudflare, der også hoster siden. Databasen ligger i EU. Mails til listen bliver også sendt gennem Cloudflare. Hvis du skriver til hello@naja.vision eller svarer på en mail, videresender Cloudflare din besked til Bølgemester ApS’ indbakke. Cloudflare og mailtjenesten bag indbakken er databehandlere for Bølgemester ApS, behandler oplysningerne på selskabets vegne og er bundet af en databehandleraftale.
Hvor længe de gemmes
Dine oplysninger gemmes, indtil naja.vision åbner, og derefter så længe du bliver på listen. Hvis du forlader listen, bliver dine oplysninger og eventuelle svar, du har sendt, slettet. Hvis naja.vision aldrig bliver lanceret, bliver hele listen slettet.
Dine rettigheder
Du kan når som helst få indsigt i de oplysninger, der er gemt om dig, få dem rettet eller få dem slettet. Skriv til hello@naja.vision, så bliver det gjort. Du kan trække dit samtykke tilbage på samme måde, og hver mail til listen har et link, så du kan forlade den. Hvis du mener, at dine oplysninger bliver behandlet forkert, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.
Ændringer
Hvis måden, dine oplysninger bliver behandlet på, ændrer sig, bliver denne side og datoen øverst opdateret. Hvis ændringen har betydning for dig, får du en mail, før den træder i kraft.